Vi tager altid imod nye familier med åbne arme. For når man starter i Rosa, skal det føles trygt og ikke mindst rigtigt - både for børn og forældre. Vi ved, at ikke to børn er ens, og derfor lægger vi vægt på at imødekomme ethvert barns individuelle behov med varme og kompetente hænder.
Når jeres barn bliver tilbudt en plads hos os, ringer vi til jer og aftaler en tid til en opstartssamtale. Her vil vi sammen gennemgå opstartsforløbet, så vi sikrer os, at jeres viden kombineres bedst muligt med vores faglige kompetencer. For at sikre en tryg overgang til institutionen har vi et fastlagt program for indkøringen, som I får udleveret inden opstart. For mere information om, hvordan vi skaber trygge overgange, kan I læse her.
Den første tid i Rosa skal være tryg og god for både jeres barn og jer som forældre, og derfor lægger vi vægt på en tæt forældre-dialog den første tid. I løbet af den første uge i er hos os, vil vi få rig mulighed for at tale sammen: I kan fortælle os mere om jeres barn og jeres familie, og vi kan fortælle jer mere om vores hverdag i Rosa.
Vi anbefaler at i afsætter minimum 3 uger til indkøring af jeres barn. På den måde kan vi sikre en tryg og rolig overgang, i barnets tempo, fra hjem til institution.